Agnes er eller rettere var stammoderen i vores opdræt.

Det stod tidligt i Agnes liv klart, at hun var noget helt særligt. Det er svært at forklare, men hun havde det sødeste temperament, man overhovedet kan forestille sig. Hun var altid glad, imødekommende, venlig og kærlig mod mennesker, såvel store som små, og andre dyr, og altid klar til leg (gerne med en bold) - også efter at bentøjet ikke helt kunne følge med mere.

Hun var også en supergod jagt- og prøvehund. Hun kunne dog være noget vidtløftig, men heldigvis var hun så let at dressere, at dressuren kunne kompensere for hendes selvstændighed og lyst til at gå på jagt for sig selv.....

Agnes var den meget kærlige mor til 28 hvalpe fordelt på 4 kuld, men hun kunne også være bestemt, når det var påkrævet for at styre banditterne og for at lære dem det, som hvalpe nu skal lære, inden de flytter hjemmefra.

Agnes havde ved sin død mere end 350 børnebørn verden over. Det siger noget om hendes betydning for avlen.

De børnebørn, der er født her i huset, har mødt hende som mor- eller farmoderen, der bestemt ikke interesserede sig for dem, men som alligevel sneg sig ud og kiggede på dem. Hun opsøgte dem også gerne, når de var blevet lidt ældre, blot for at demonstrere at de ikke skulle komme for tæt på hende uden at vise behørig underkastelse. Men blev en enkelt hvalp boende lidt længere end de andre, så endte det alligevel med, at Agnes overgav sig.....

Agnes blev 11 år, 9 måneder og 1 dag gammel, og hun vil blive savnet i meget længere tid.